Psykologisk tryghed er i stigende grad blevet et centralt emne inden for moderne ledelse – og med god grund. Det er en afgørende faktor for både trivsel, innovation og høj performance i teams. Men hvorfor bør det stå højt på dagsordenen for enhver dygtig leder?
Hvad er psykologisk tryghed?
Psykologisk tryghed handler om at skabe et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne tør tage ordet, dele idéer, stille spørgsmål og tale åbent – uden frygt for at blive udskammet, ignoreret eller straffet. Når et team er præget af psykologisk tryghed, føler medarbejderne sig respekteret, hørt og værdsat. De tør udfordre status quo og lære af deres (fælles) fejl.
Psykologisk tryghed skaber rammerne til, at vi kan bevæge os ud i det ukendte og tage risici – fordi vi ved, at vi lander et sted, hvor vi bliver mødt med nysgerrighed og åbenhed frem for kritik og dom.
Hvorfor er psykologisk tryghed vigtigt?
Vi trives og præsterer bedst i miljøer, hvor vi føler os trygge.
Når medarbejdere ikke skal bruge energi på at tvivle eller dække over fejl, frigøres deres ressourcer til kreativitet, problemløsning og samarbejde, som i sidste ende gavner virksomheden endnu mere.
Psykologisk tryghed har dokumenteret effekt på:
-> Innovation og kreativitet
-> Nye læringsmuligheder
-> Højere trivsel og mindre sygefravær
-> Samarbejde og tillid
Hvordan ser det ud, når psykologisk tryghed mangler?
Manglen på psykologisk tryghed er ikke altid synlig ved første øjekast, men den kan aflæses i adfærden: Tavshed på møder, især når svære emner bringes op.
Manglende lyst til at tage intiativ eller udfordre beslutninger.
Usikkerhed omkring fejl – de skjules eller pakkes ind.
Lav medarbejdertilfredshed og stigende stressniveauer.
Sådan skaber du psykologisk tryghed som leder
Som leder har du en afgørende rolle i at skabe de rammer, hvor psykologisk tryghed kan vokse frem.
Det handler ikke om at ’give’ andre tryghed, men om at skabe et miljø, hvor den kan opstå.
Her er fem konkrete råd:
Gå forrest
Vis sårbarhed som leder. Fortæl selv om fejl og læringsprocesser og vis, at det er acceptabelt at være menneskelig.
Lyt aktivt og vær nysgerrig
Når en medarbejder deler en idé eller bekymring, så lyt uden at afbryde. Spørg ind med oprigtig interesse og uden at afvise.
Reager positivt på risikovillighed
Beløn modet til at dele nye forslag – selv når de ikke føres ud i livet.
Skab klare rammer og forventninger -Psykologisk tryghed handler om at skabe trygge rammer gennem god ledelsesadfærd og anerkendende kommunikation.
Vær opmærksom på dit eget nervesystem
En balanceret leder skaber ro i organisationen. Psykologisk tryghed starter med dig som leder.
Vil du i gang med at skabe psykologisk tryghed?
Vil du dykke endnu dybere ned i, hvordan du skaber psykologisk tryghed gennem din ledelsesstil?
I bogen Succes som leder med vilje sætter Leadership Performance Coach Christiane Meulengracht spot på netop dette.
Du får en praktisk og jordnær indføring i, hvordan du skaber de bedste rammer for trivsel og performance – uden at gå på kompromis med dig selv.
Du lærer blandt andet:
Hvordan psykologisk tryghed skal vokse naturligt.
Hvordan du balancerer tryghed og udvikling.
Hvilken ledelsesadfærd der skaber respekt og følgeskab – og hvilken der nedbryder den?
Læs mere om ”Succes som leder med vilje” HER
Book samtale allerede i dag
KONTAKT CHRISTIANE
Hvilken forskel vil mere psykologisk tryghed gøre i din virksomhed? Lad os lave en uforpligtende gennemgang. Ring til mig i dag.
Jeg glæder mig til at tale med dig.
