Psykologisk tryghed, stress og ledelse
Sådan hænger stress og psykologisk tryghed sammen
Aldrig har vi brugt så mange penge mod at forebygge, men mest af alt behandle stress. Aldrig har vi dyrket så meget mindfulness og yoga og alligevel oplever vi markant øget pres – ikke mindst i ledelse.
Præstationskulturen, overstimulering og konstante indput stiger og det gør, at presset på vores mentale sundhed øges alt imens vi taler om hvor grelt det er. Vores emotionelle og psykologiske tryghed presses til det yderste.
Den optimale løsning på stress…
Den mest optimale løsning ville selvfølgelig være, at vi på et samfundsmæssigt plan og strukturelt niveau kunne ændre vores norm og den fart, hvormed vores kollektive lyntog mod stress-ville kører. Desværre ser det ud til, at bremsen er i stykker.
Vores indsats er ganske enkelt forfejlet. Vi har mere fokus på omgivelserne* end på selvregulering, som er dér hvor den reelle og langvarige forløsning findes.
Send bare en stresset medarbejder hjem, men jeg er villig til at sætte en god flaske Bourgogne på højkant på, at vedkommende oplever stress i familielivet også.
Stress opstår, når vi på et psykologisk og emotionelt plan har være utrygge for længe.
Det er lige meget, hvor meget grøn juice du drikker, hvor meget yoga du dyrker, eller hvor mange gentagelser du laver i fitnesscentret, hvis du ikke har de mentale strategier, der regulerer psykologisk og emotionel tryghed, vil kroppen blive påvirket og reagere fysisk.
Vi er alle “kodet” til selvregulering. Det ligger i vores DNA at regulere vores nervesystemer fra stress til tryghed. Vi er som mennesker designet til høj stress – kortvarigt. Stress er på et biologisk plan “blot” hormonregulering fra vores autonome nervesytem, der sikrer at vi overlever.
Når de er i bero, fungerer vi optimalt.
Stress er subjektivt, forstået således, at det vil være forskellige ting, der stresser dig og mig. Vi er alle kommet hjemmefra med en tryg eller utryg “kodning”.
Når vi møder op på arbejdspladsen er det klart at det er nemmere at føle sig tryg, når:
- der er balance mellem niveauet af udfordring /pres og følelsen af at mestre jobbet
- der er plads til at begå fejl og at accept af, at det er en nødvendighed for at udvikle og vokse
- at man føler opbakning fra ledelse og team
- at ideer, initiativer og bidrag opmuntres og anerkendes
- at man føler sig accepteret og værdsat
Men livet er ikke altid sådan. Der opstår problemer og forandringer uden for din kontrol. Tidspres og brandslukning, sygdom og kolleger, som man ikke bryder sig om. Chefer, der ikke er til stede og alt for stor arbejdsbyrde.
Det er det, der giver den personlige empowerment og livsglæde.
Mental styrke og sundhed kan optrænes. Så vi er bedre i stand til at komme “hele” gennem op- og nedture og modgang.
Er du leder? så skal du være særligt opmærksom. Ikke kun på andres tryghed – især din egen.
Som leder er du formentlig optaget af at gøre det godt for andre. Men hvad med dig selv – hvem har din ryg?
For ledere bliver det særligt vigtigt, dels for dig selv, dels fordi en presset leder giver pressede medarbejdere. Vi mennesker er udstyret med en hårfin ubevidst radar og er dit nervesystem i en eller anden form for alarmberedskab, mærkes det og smitter helt usynligt af dine medarbejdere.
Ganske få eksperter på området omkring overbelastning og stress adresserer den dybt forankrede iboende ressource som indeholder den forløsning, vi har brug for.
For det handler i langt højere grad om den tilstand vi er i og hvordan vi internt regulerer vores nervesystemer til nærvær og ro, end hvad vi gør.
Vil du vide mere om, hvordan du som leder implementerer mere psykologisk tryghed?
Det er min spidskompetence at hjælpe andre til at optræne mental styrke og sundhed til højere performance, mere mening og større livsglæde.
Læs mere om Hvad er god ledelse?
*Det er misforstået at tro, at stress overvejende skyldes arbejdspladsen eller chefen og at den saliggørende kur mod al stress er hjemsendelse. Ingen arbejdspladser eller chefer er dog undtaget for at tage ansvar for kulturen og miljøet og at skabe psykologisk tryghed. Og intet mentalt rask menneske er undtaget at tage ansvar for sig selv.