Den største forandring for min virksomhed har været at konkretisere mine produkter. Jeg er god til at sælge noget konkret, men har fundet det vanskeligt at sælge mig selv. Det er for mig anstrengende, svært og sårbart. Christiane har vendt mit perspektiv og givet mig en tro på det, jeg gør og ikke give op, når der er modvind.
Desuden har Christiane gjort mit fokus konkret og mig bevidst om deroutes. Et fokus er svært at konkretisere i dagligdagen, når man som jeg er idérig og hurtigt bliver fanget af muligheder.
Som soloselvstændig er fleksibiliteten stor men økonomien knap så stor. Inden jeg ringede til Christiane, forsøgte jeg at overbevise mig om, at jeg kunne selv og burde spare. Men jeg ved nu, at man springer nogle led og vildfarelser over ved at betale for god sparring. Jeg var ikke i stand til at få samme sparring fra venner og netværk. De er ikke konsistente, har ikke altid tid, og er ikke professionelle. Jeg har respekt for Christiane. Hun er vidende, erfaren, konstant i udvikling og har fået mig til at vokse.



