Derfor fik Anelise succes
Sådan fik Anelise Severinsen succes i den Store Bagedyst på DR i 2021. Få hendes hemmelighed for at lykkes her (video nederst i denne artikel)
Læs artiklen eller læs mere om mentaltræning og vinder-mindset HER
Derfor gik Anelise Severinsen hele vejen til finalen i DR’s Den Store Bagedyst 2021 og blev vinder af – Den Store Nytårsbagedyst sammen med Frederik Haun.
Anelise havde længe drømt om at deltage i Den Store Bagedyst og da hun endelig valgte at springe ud i det, fik hun oveni købet enorm succes.
Anelise er intet mindre end et geni til at bage.
Smagssammensætninger.
Teksturer.
Teknikker.
Farver og former.
Men skal man gå hele vejen til finalen i en landsdækkende TV-konkurrrence som Den Store Bagedyst på DR og få succes, skal man kunne mere.
Det kræver mentalt overskud.
Vindermentalitet.
Presset er nemlig enormt. Tidspresset er næsten umenneskeligt og så er der kamera på uafbrudt. Dommernes konstante venden tommelen op eller ned. Læg dertil både trykte og sociale mediers vurdering – og den helt almindelige dansker.
Og selvom Anelise er åbenlyst fantastisk talentfuld og en skøn, livsglad kvinde, er hun også én der længe har tvivlet på sig selv. Der ikke troede at hun var god nok. Der ikke følte, at hun kunne leve op til det hun “burde”.
Derfor valgte Anelise at få hjælp til at få succes
Og ja, du kan finde sjove klip hvor Anelise er topfrustreret i bageteltet. Men du har sikkert også lagt mærke til, at som sæsonen skred frem, havde hun mere og mere ro og overblik.
Da Anelise startede hos mig var missionen at hun skulle gå hele vejen.
Men hun talte også meget om alt det, der kunne gå galt. For ja, der kan gå meget galt, det kan vi godt være enige om.
Især den hemmelige udfordring kunne gøre Anelise nervøs. Men også konkurrenternes talent, tidspresset, at blive dømt, Anelises indre kritiske stemme og meget mere, som du sikkert kan forestille dig.
Oplev din egen succes
Mentaltræning handler om at finde hidtil skjulte styrker og ressourcer som du allerede besidder og træne hjernen i at flytte fokus fra det, der tidligere har stået i vejen (bevidst som ubevidst) til dine muligheder og succeser for at opnå din målsætning.
Det lyder jo ligetil, ikke?
Alligevel er jeg sikker på, at der er ting her i livet, som du ønsker at du lykkes endnu bedre med end hidtil.
Når du træner både færdigheden (i Anelises tilfælde vil det sige det bagetekniske, men det kunne også være fx. lederskab, sport eller relationer) OG samtidig de rette mentale værktøjer får du den bedste forudsætning for at lykkes hurtigt.
Vi har alle indre begrænsninger.
Spørgsmålet er blot: hvad er dine?
Når vi ved det, kan vi arbejde med at fjerne dem.
Gennem mentaltræning gjorde vi bl.a. den hemmelige udfordring til “Den sjove udfordring”. Vi styrkede Anelises tro på at lykkes. Vi fjernede hidtil ubevidste begrænsninger og blokeringer, der havde stået i vejen for at hun bare kunne lægge det bagetelt ned, give nervøsitet og bekymring baghjul og sætte nydelsen i førersædet.
For ærligt talt, hvorfor deltage, hvis ikke det handler om at nyde det?
Vi tog ét skridt ad gangen. Grundigt. Og som du vil høre Anelise sige i videoen herunder, oplevede hun allerede efter første program, at hun helt kunne slippe nervøsiteten for, hvad andre syntes om hende.
Du vil også høre hende sige, at den metode vi brugte, ikke bare er et “quick-fix”, der skulle tage hende fra én dag til den næste. Nej, de ressourcer og styrker som Anelise nu oplever vil hun fortsætte med at opleve mere og mere igen og igen.
Og se bare – missionen lykkedes!
Anelise blev finalist og da hun huj-hej bliver sat i team med med Frederik Haun i Den Store Nytårsbagedyst på dagen for konkurrencen, ender de to som et dream-team der fejer alle andre af bordet og vinder.
Lyt selv her og nu til hvad Anelise fortæller:
Interviewet er lavet efter hun har vundet nytårsbagedysten, men før det bliver sendt i TV og derfor kan hun ikke afsløre den sidste del. Jeg fik dog lov til at se trofæet ⭐️.
Og hvis du gerne vil se hvordan Anelise og Frederik gav den max gas og ro og overskud og fjernede al tvivl om, at de – på trods af kaos forud – så se programmet HER på DR.dk.